|
Tankespind. Her sker der forskellige eksperimenter. Nogle er tossede tanker og ikke andet. Noget har jeg tænkt lidt mere over, og andet er måske ligefrem lidt filosofiske. God læselyst!
At undre sig:
Hvis man slår nogen ihjel med fuldt overlæg er maksimumstraffen livstid. Det er 16 år i Danmark, og med god opførsel er man ude efter 2/3 eller ca. 11 år.
Hvis man er sindsyg, og altså ikke ved hvad man gør, så er maksimumstraffen livsvarig forvaring - altså livstid.
Man bliver altså potentielt straffet hårdere for at slå nogen ihjel uden at vide hvad man gør end hvis man godt er klar over at man slår nogen ihjel.
Tilfældighed:
Et finurligt spørgsmål. Tilfældighed. Altså tanken om at noget ikke er styret af noget - noget selvstyrende ligefrem. Nu skal det stå klart fra starten af at jeg ikk etror på tilfældighed. Ikke mere end jeg tror på nisser. Og det er ikke kun fordi ingen af delene er blevet bevist, men også fordi begge dele måske nærmere er tilnærmelser af virkeligheden end selve virkeligheden. Men hvis jeg er af den mening at tilfældighed ikke eksisterer hvad mener jeg så der er tale om i de situationer andre tilskriver tilfældigheden?
For det første må jeg jo nok forklare hvorfor jeg insisterer på at der ikke findes tilfældighed. For det aller første er det aldrig bevist at det er muligt at skabe tilfældighed. For ingen er det lykkedes at skabe virkelig tilfældighed. Der er lykkedes at lave mange tilnærmelser til tilfældighed, men ikke ægte tilfældighed. Der er flere grunde til denne fiasko. For det første er den tilfældighed man søger at skabe numerisk. Det vil sige at man vil forsøge at skabe en række af tilfældige numre. Problemet med dette er at i forsøget på at skabe denne række af tilfældige numre benyttes en matematisk model. Det består af to dele: dels den matematiske model til udregningen af de tilfældige tal og dels et grundpunkt hvorfra den matematiske model får input og beregner de "tilfældige" tal. Siden den fantastiske værdi ved matematik er den absolutte forudsigelighed er det paradoksalt at denne metode benyttes til at forsøge at frembringe noget tilfældigt. Hvis man indsætter det samme grundpunkt i denne matematiske model vil rækken af tal altid være den samme. Altså er udgangspunktet i denne metode at man skal finde et grundpunkt der i sig selv er tilfældigt, hvilket indtil videre ikke har været muligt. Den seneste mulighed der bliver undersøgt et at benytte rummets baggrundstråling som grundpunkt - men heller ikke det har frembragt tilfældighed.
Et andet sted man ser efter tilfældighed er i hverdagen. Lottotal, terninger, plat-krone og andre ting. Som sagt tidligere, så anser jeg disse tilfældigheder for tilnærmelser. Hvad kendetegner disse former for "tilfældigheder" er at der er menneskets forsøg på at forenkle en compleks situation for at fremme forståelse.
Hvis vi for eksempel ser nærmere på plat og krone - der i almindelighed må anses for tilfældig. Udgangspunktet er at kaste en mønt og se hvilken side lander opad.
I kastet af mønten forstås den måde hvorpå mønten forlader hånden. For de meste gøres dette så mønten snurrer rundt, da dette forhøjer følelsen af tilfældighed. Hvis vi f.eks. blot lader mnten falde fra en halv centimters højde, så er det ret sikkert at udfaldet kan forudses. Hvis vi i stedet lader den falde fra 10 meters højde, så er det straks mere usikkert, men hvorfor ? Er det blevet mere tilfældigt? Eller er der blot blevet skabt et større rum hvori vi ikke helt ved hvad der sker? Hvorfor drejer mønten den ene vej i stedet for den anden vej? Det har noget med luftens sammensætning at gøre. Ilt-indhold, CO2-indhold, luftfugtihed, vind og mange andre faktorer. Det min pointe er at vis vi kender alle faktorerne kan vi jo godt forudse hvordan mønten vil bevæge sig i luften. Så hvis vi sender mønten afsted på præcis samme måde vil møntens færd fra hånden til bordet, hvis de nævnte faktorer altid er de samme, være helt ens. Når mønten rammer bordet virker det igen tilfældigt. Hvis vi dog ligesom med møntens færd gennem luften ser nærmere på de faktorer der spiller ind, så er det indlysende at den vinkel mønten rammer bordet med har indflydelse på møntens videre færd. Derudover spiller møntens fart også ind og hårdheden af bordet. Mønten vil springe forskelligt om det er et glasbord eller et træbord og også forskelligt efter hvilken type træ. Ud fra denne lille gennemgang er det tydeligt hvad jeg mener med at tilfældighed blot er en tilnærmelse af virkeligheden for at lette forståelsen af begivenheden. Her er det tilfældigt, 50/50, hvad udfaldet af møntkastet bliver - da der er to sider på mønten - men kender man måden mønten bliver kastet på, luftens egenskaber og egenskaberne på det mønten lander på kan man sagtens forudsige hvad udfaldet bliver. På denne måde er antagelsen af det tilfældige blot et udtryk for at det hverken er nemt, praktisk eller overskueligt at udregne resultatet og derfor bruger man tilfældighed som en forsimpling af noget komplekst og dermed en tilnærmelse.
Hvem er jeg ?:
Er jeg alene den jeg selv mener jeg er, eller er jeg den andre mener jeg er?
Hvis nu alle i hele verden mener jeg dårlig til at lytte men jeg selv mener jeg er god til at lytte, hvilken opfattelse er så den rigtige? Hvis alene den opfattelse jeg har af mig selv er nok til at definere mig, nytter det så noget , da denne definition jo netop kun er overfor mig selv og ikke overfor andre og vi i en stor udstrækning netop definerer os gennem og overfor andre? Men hvis andres definition af os alene står ved magt, skal vores forståelse af os selv så også hentes gennem andre?
Spørgsmålet er også interessant i andre henseender. Hvis man f.eks. er eneboer, er man så egentlig? Overhovedet? Hvis man defineres af andres meninger og holdninger til en, så andre så hverken har holdninger eller meninger om en, er man så? Bliver man så defineret? Og hvis man gør, af hvad?
Hvis man gerne vil udvikle sig som menneske, skal man så udvikle ens egen opfattelse af en selv, eller skal man bearbejde andres opfattelse af en i den retning man gerne vil udvikles?
Er det hele også en ubevidst del af den måde vi vælger venner og partnere på? At vi vælger ubevidst således af dem der bliver vores venner og partnere er mennesker hvis opfattelse af os understøtter vores egen? Er det hvad der sker når folk 'vokser fra hinanden' at der ikke længere er overensstemmelse af ens egen opfattelse af en selv og den opfattelse den anden part har?
More to come.....
| 
