|
Fødselsberetningen
Her er lige det sidste biiled inden det gik løs:
Alting startede godt.
Vi var inde i Århus fredag for at købe et maleri og en gave til min fætter, som vi skulle til fødselsdag hos om søndagen.
Den første ve kom 13:20 inde midt i Århus. Der var ikke noget reglmæssigt i det, hvilket også var fint.
Da vi kom hjem blev de reglmæssuge, men det stoppede igen sådan kom og gik fredagen og det meste af lørdagen. Lørdag aften/midnat blev de endelig reglmæssige. Vi ringede til Skejby da der var ca 5 min, mellem veerne og de varede mellem 60 og 70 sek.
De ville gerne lige kigge på os.
Så vi ringede til falck hvor vi har et abb. så de skulle kører os, De sendte n taxi til os, og ham taxi-manden var ret bekymret for om jeg ville føde i hans taxi, så det tog ikke lang tid.
Vi blev undersøgt 3 cm åbent. De havde ret travlt. Vi var der inde 01:15 og blev kigget på ved 2 tiden.
Vi kom ind på en fødestue nu var det pludselig virkeligt.
Da kl va 5 vsr der stadig ikke sket noget. De mente min krop var alt for træt, så de gav et skud morfin-ligende et eller andet i røven på mig, så jeg kunne få sovet. Fik en time-halvanden.
Mine veer tog til, men jeg åbnede mig ikke. Så kl ti søndag formiddag besluttede de sig for at tage vandet.
Rasmus fik ringet og meldt afbud til familie fødselsdagen.
Vandet blev taget, det var grønt og der var en masse lort i. Det var meget normalt den havde netop den grønne farve med afføring i, når jeg var gået så langt over tiden.
Men de ville gerne holde øje med mig og Cecilie. Så hun fik en sensor (eller hvad den nu hedder) på hovedet og jeg fik en på der målte veer.
Nu begyndte veerne at tage til, og der var sådan til at arbejde med. Kl. ca. 11 bad jeg om en blokade (ville gerne have været i badekar men måtte ikke, fordi de ville holde øje med Cecilie.
kl 12:15 er den lagt (har i mellemtiden gjort mig gode venner med lattergassen), mener det er her de sætter vedrop op. Blokaden virker ret godt og jeg får sovet (virkeligt skønt) vågner ca. 15:30 og har ondt. Veerne er taget til og jeg er ikke længere dækket af blokaden til alles overraskelse.
Nu er jeg kun 5 cm åbent og vedroppet skrues op, hvilket ikke er rart når jeg har så ondt.
Nakose lægen blev tilkaldt igen, og kun gir mig en dosis af et eller andet der skulle hjælpe, men nej. NU er der pludselig JM, klinisk JM, en assistent, en læge og nanrkoselægen inde hos mig. Det er helt vildt.. de prøver at få mig smerte dækket, og jeg bliver pumpet ful daf forskellige medicin. (noget af det er morfin ligende)
Pludselig begynder det at virke. Jeg falder helt væk (alle folk forsvinder fra mig), og vågner op når jeg har en ve, eller når de rusker i mig. (Rasmus har fortalt at jeg var væk 30-45 min. og jeg glemte at trække vejret, så når de rusket i mig fik de ikke altid mig vågen med det samme, men når de gjorde så trak jeg vejret dybt. og så lod snakkede de løs og prøvede jeg ikke skulle falde hen igen)
Alt det står mig meget uklart, jeg kan huske jeg synes det var ubehageligt at alle forsvandt. Jeg kunne se på Rasmus der var noget galt når jeg vågnede og så på ham. Ohh det var sq ikke sjovt.
Min krop "lystret" ikke når jeg bad den om noget, den havde sit helt eget liv.
Jeg sagde også til Trine (vores JM) og Rasmus jeg ikke kunne mere, for min krop ville ikke være med mere.
Nu begynder jeg at få presseveer, og jeg måtte IKKE presse.. Og det fortsatte noget tid, og jeg pressede (selvom jeg ikke måtte) kunne slet slet ikke styrer det.
Så fik jeg endelig lov til at presse da jeg var 9 cm åben. Jeg havde fået noget der skulle modvirke min pressetrang, men det virkede hellere ikke.
em time efter jeg fik lov at presse kom Cecilie ud og hilste på.
Hun havde navnlestrengen en gang om halsen og en om maven, men ikke noget der sad stramt eller andet farligt. Hun blev suget. Fik 10/10.
Hun kom til verden søndag aften kl. 21:17. 4160 g og 54 cm lang.
|